Endelig sker der noget
Så er tagrenoveringen gået i gang. Jeg fik heldigvis fat i nogle forholdsvis billige håndværkere, der gad hjælpe os med, at få det ordnet. Jeg er bare blevet nødt til at flytte min cello , fordi jeg ikke kan øve i den larm. Jeg spiller i symfoniorkestret, så jeg skal være velforberedt, hver gang vi er rude og spille koncert. Og lige nu, kan jeg ikke få ørenlyd. Ej sikke lej , hvor er det bare træls. Men jeg har heldigvis en kollega i symfonien, der har et øvelokale, hvor jeg har fået lov til at være. Det er jo ikke så dårligt igen. Så er min mand også fri for, at jeg går og brokker mig. Og så er vi alle glade. Og der er jo ikke noget bedre, end når vi alle er glade. Jeg bliver nødt til at smutte nu, for skal være hos Bjarne om fem minutter og der er et godt stykke over til ham. Vi ses.
