Blog om lidt af hvert

Nethandel - det som de eksisterende butikker hader, men forbrugerne elsker. Forbrugerne elsker det; selvfølgelig fordi det er nemt og der er penge at spare. Men butikkerne sukker, og det er primært fordi de mister deres høje avancer. De kan ikke være i konkurrence med internethandelen, men kan dog stadig bryste sig af, at have en bedre service i mange tilfælde. Men der er også mange netbutikker der har en god service, så kan altså godt lade sig gøre, at både få en god handel samt en god service. Forbrugeren er også sikret langt bedre ved E-handel end de er ved almindelig handel på eks. strøget. Så tommelfingeren opad til internetbutikkerne, og så bliveer det spændende hvad de almindelige butikker vil gøre i fremtiden? De må mere op på beatet, og adskille sig fra de internetbutikkerne for at kunne følge med i fremtiden.

ABC-modellen 

En anden metode man kan bruge når man benytter sig af knap kapacitet, er ABC-modellen. Det er den såkaldte Activity Based Costing metode. Her nøjes man ikke som i DB-metoden med at inddele omkostningerne efter dækningsbidraget på maskintime. I denne metode udregner man, alle omkostninger som kan påføres produktet med undtagelse af forskning og udvikling samt ledig kapacitet.

Det fungerer sådan, at hvis man f.eks. har nogle overordnere omkostninger, fordeles de hver især til de aktiviteter som de påfører. For eksempel kan huslejen fordeles til de enkelte afdelinger i virksomheden. Herefter fordeles de enkelte aktiviteter ud på produkterne via de såkaldte Activity Cost Drivers. Det er enten en transaktionsdriver, varighedsdriver eller en direkte måling. Dermed fordeles mange af omkostningerne ud til produktet. Lad os igen bruge eksemplet med elvarme. 

ABC på Elvarme 

Hvis man har mange forskellige elvarme produkter , vil man altså i ABC-modellen fordele så mange omkostninger som muligt til hver enkelt produkt. Man kan derefter tage en beslutning ud fra omkostningerne til de enkelte produkter hvilke elvarme produkter som er mest rentable. Og dermed kan man planlægge sin produktion af produkterne således at de mest rentable bliver foretrukket.

Hvad gør man ved knap kapacitet?

Når en virksomhed udnytter deres produktionsfaciliteter fuldt ud, og tilmed har mulighed for at afsætte mere giver det virksomheden et luksus problem. Man kan afsætte flere varer end man kan nå at producere. Men hvilke skal man så vælge? Dette kommer meget an på hvordan man laver regnestykket. Hvis man gør det efter DB-metoden, Vil man udregne hvilken en vare som har det største dækningsbidrag pr. knap kapacitet. Altså, hvor meget tjener man på hver vare, når man indregner hvor lang tid hver vare bruger af maskinkapacitet. Dette kunne f.eks. være en fabrik som producerer forskellige produkter indenfor katagorien elvarme. De forskellig produkter tager hver især forskellig tid om at blive produceret. Derfor udregner man dækningsbidraget pr. knap kapacitet, ved at indregne tidsforbruget til maskinerne. Denne form kan give et rimeligt billede af hvilket elvarme produkt der er mest rentabelt. Så kan man efter at have regnet på det, tage en beslutning ud fra at sammenligne DB for hvert produkt, om hvilke produkter der foretrækkes.

Næste gang vil jeg skrive lidt om en anden metode, som man også kan bruge.

Vi ses, hilsen Tim