Det er for fedt
Jeg faldt pladask for en hjemmeside, jeg opdagede ved et tilfælde. Den handler om videnskab i gamle dage. Nærmere bestemt perioden 1920-25. Der faldt jeg over en skøn artikel om reklame - og som interesseret i et reklamebureau kunne jeg ikke lade være - som jeg lige citerer lidt fra her:
Der er flere arter af reklamer. Vi kender den rent personlige reklame som en mand i en fremtrædende stilling, en præsident, en minister, ja selv en forbryder ikke kan undgå. Så kender vi den reklame, der kommer af sig selv, når et menneske har præsteret et kunstværk eller udrettet noget særligt inden for videnskab: Rembrandt, Shakespeare, Einstein, Niels Bohr, Røntgen ect. Snart ethvert barn i alle lande kender disse navne. I skolen lærer de dem, senere møder de dem overalt. Og så kender vi til slut - måske bedst af alt - den reklame, der finder sted indenfor forretningverdenen for at henlede opmærksomheden på en bestemt ting, og det er denne form for reklame, vi i særlig grad skal beskæftige os med i denne artikel.
I små forhold er forretnings-reklamer ikke nødvendige. En købmand i en mindre by behøver næppe at reklamere, gør han det, gavner det ham kun lidt. Han er kendt af alle, og indfører han nye varer, ændrer han blot sine priser i vinduet, så erfares det øjeblikkelig i hele hans opland, unden at han behøver at bekoste kundgørelse derom. Men efterhånden som konkurrencen stiger med hensyn til nødvendighedsartikler, og handlen med genstande, der ikke er, men hvis salg er afhængig, om de kan "friste" publikum, så er det, reklamen må til som et mere eller mindre nødvendigt onde. Således medfører den billigere masseproduktion, at sådanne fabrikker nødvendigvis skal og må udvide deres marked langt udenfor deres naturlige opland. Amerikansk barbersæbe, tyske blyanter, engelsk sytråd, italiensk makaroni, fransk ost, norske ansjovis, svenske tændstikker, dansk smør! Altsammen varer, der i og for sig ligeså godt kunne laves i et hvilket som helst land. Kilde: Bagklogskab.dk
